Design for Bülowsvej
Fremtiden vejbed
Strategi for vejbede med bytræer
Artikel og design af landskabsarkitekt Tore Kinch-Jensen.
Supervisor: Marina Bergen Jensen KU.
Artiklen er redigeret den 17. januar 2023.
Alt for mange bytræer mistrives og i værste fald dør de i de danske vejbede.
Utilstrækkelig eller dårlig etablering, delvist som følge af manglende faglig viden, bliver desværre mange bytræers alt for tidlige skæbne. Årsagerne til mistrivsel i vejbedene kan være mange: Vejsalt, påkørsel, pladsmangel til rødderne, vandmangel, slitage fra cyklister og fodgængere m.m.
Det kan vejbedets størrelse, udformning og konstruktion være med til at løse.
Med de klimaforandringer, som vi gennemgår for tiden, opstår der en del problematikker, når man skal håndtering regnvand i byerne. Kan vejbede og bytræer ses som en del af løsningen, når man skal håndtere regnvand?
Casen forsøger at løse essentielle problemstillinger i forbindelse med etablering af fremtidens vejbede med fokus på bytræer og regnvandshåndtering. Designet beskriver også vejbede med bytræer mere generelt.
Hvordan sikres det at vejbedet udgør et ideelt voksested for bytræer og anden beplantning?
Hvad er den optimale dimensionering af, et vejbed når der skal tages højde for træerne i byen.
Hvordan sikres en fornuftig regnvandshåndtering i fremtidens vejbede?
Beskrivelse af vejbede
Vejbed er den danske betegnelse for curb extensions, et bed placeret i eller langs kørebanen beregnet til lokal håndtering af regnafstrømning.
Hvor filterjord og regnbede har helt konkrete funktioner, har vejbede en lidt mere alsidig funktion.
Vejbede løser flere forskellige funktioner. Før i tiden fungerede de hovedsageligt som helleanlæg og trafikchikaner især ved vejbump. Inden for de sidste 20 år har dette ændret sig.
Forsinkelsesbassiner og beplantning spiller en større og større rolle i forhold til, hvordan man designer vejbedene. I denne case forsøges det at give et bud på et vejbed, som tager højde for håndtering af overfladeafstrømning, men som samtidigt fungerer som plantehul for bytræer
Væsentlige begreber inden for emnet vejbede
Regnbed, som førhen kun sås i private haver, ses nu ofte også på villaveje og i offentlige anlæg. Regnbedets funktion er at opmagasinere regnvand, mens det langsomt siver ned i jorden.
Filterjord har som funktion at filtrere regnafstrømning og modtage overfladevand fra vejbanen, som ofte er forurenet med suspenderet stof, tungmetaller og organiske mikroforureninger.
Man kombinerer ofte regnbede og filterjord således, at bedet både tilbageholder regnvand og filtrerer regnvand ved nedsivning. En længere beskrivelse af filterjord findes i afsnittet Jordens hydrauliske ledningsevne.
Faskiner og kassetter er et skelet af massiv plastik, som nedgravet i jorden bruges til at tilbageholde vand. Skelettet slutter tæt ved hjælp af en membran eller dug. Kassetter bruges udelukkende til tilbageholdelse og forsinkelse, hvorimod faskiner langsomt lader vandet sive ned til grundvandet.
Gartnermakadam er en blanding af et bærende stenskelet og jord, der giver mulighed for rodvækst i hulrummene mellem stenene. Samtidig kan stenskelettet bære befæstning som en vej eller fortov.
Vejbed i Odense. Foto: Tore Kinch-Jensen
Indløb: hvor vandet kommer ind fra vej og fortov. Man kan vælge at have indløbet aflukket om vinteren for at undgå vejsalt i vækstmediet, som kan skade beplantningen. Nogle kommuner arbejder med indløbsriste, som helt lukkes af om vinteren. Det skal dog gøres manuelt og har den ulempe at regnvand, som ikke indeholder vejsalt, også bliver afskærmet fra vejbedet.
I forbindelse med et indløb anvendes et sandfang eller en sandfangsbrønd, for at bedet ikke stopper til. Sandfanget opfanger urenheder for at undgå, at de løber videre i systemet og forårsager tilstopning. Dog er det ofte ikke nødvendigt med et sandfang ved vejbede.
Indløb til vejbed. Odense. Foto: Tore Kinch-Jensen.
Vandings- og udluftningsrør: Rør som fungerer som vandingskanal og samtidig fungerer som udluftningskanal. Da man sjældent kan have en stor åben jordoverflade, hvor ilt kan trænge ned i jorden, er dette vigtigt.
Udløb: Hvad ønsker man at gøre med udløbsvand? Ønsker man tilslutning til eksisterende kloak? Ønsker man nedsivning, således at regnvandet nedsiver til grundvandet igennem jorden? Eller ønsker man en løsning, hvor man både har nedsivning og tilslutning til kloak?
Hvor rent skal nedsivningsvandet være?
Mulighedsanalyse
Træets naturlige hjem
Træer har ikke udviklet sig til at gro og vokse i byerne. Hver træart hører hjemme i et helt bestemt skovmiljø, hvor de over tid har specialiseret sig i at leve med og i kamp med det omgivende artspecifikke miljø. Det vil sige, at træet indgår i en økologisk cyklus i skoven, hvor det hører naturligt hjemme. Når man tager et træ ud af dets naturlige miljø, afbryder man de naturlige processer, som træet indgår i, og der opstår en række konflikter, som er vigtige at have forståelse for.
Blandt andet lever træer af samme art ofte i symbiose med hinanden, og forsyner hinanden med vand og næringsstoffer gennem deres sammenvoksede rødder. Mange af de svampe, man finder i skovens bundlag, lever ligeledes i en symbiose med træerne. Denne symbiose kaldes mykorrhiza og bygger på, at træerne/planterne tilfører svampene sukker via fotosyntese - og svampen til gengæld giver næringsstoffer og vand tilbage. Dette samspil kaldes også svamperod og udspiller sig under jorden gennem planten/træets rødder og svampens “rodnet”, som kaldes mycelium.
Skovens jordlag er sammensat meget anderledes end det, vi ser i byen. I byen er bundlaget ofte komprimeret af mange års bil- og maskinkørsel og sjældent særlig humusrigt.
Bundlaget i skovene er beskyttet mod solens udtørring af træernes skyggefulde kroner. Samtidig er frosten ikke så hård, da træerne beskytter jorden mod kulden. Træerne beskytter ligeledes hinanden mod vind og er på den måde hinandens støtter.
Skovens bund består er en række mikroorganismer og små dyr som f.eks. regnorme, som sørger for at næringsstoffer bliver transporteret ned i jorden og samtidig skaber små gange og kanaler, hvor ilt kan trænge ned i jorden. Men selv i skoven findes forskellige former for jordsammensætninger, som giver liv til forskellige skove. Groft opdelt skelner man mellem morbund og muldbund.
Muldbund udvikles på jorder med en pH-værdi på omkring 7,0, hvor bakterier og store regnorme kan omdanne organisk materiale til humus.
Her trives løvskove.
Morbund udvikles på næringsfattige, sure sandede jorde, hvor pH-værdien ligger mellem 1-6. Her ses ikke mange bunddækkeplanter og biodiversiteten i bundlaget er lav. Nedbrydning af organisk materiale foretages hovedsageligt af svampe.
Disse jorder er overvejende dækket af nåleskov.
Løvskov. Foto: Wix
Mulighedsanalyse
Hvorfor træer i byen?
Ud over de umiddelbare æstetiske grunde til at have bytræer, har man i en rapport fra New York fastlagt flere væsentlige grunde til, at byer bør beplantes med træer: I rapporten (Paula J. Peper m.fl. (2007): New York City. New York, Municipal Forest Resource Analysis. Center for Urban Forest Research.) fremgår det, at der både er økonomiske og bæredygtige grunde til at bevare og plante bytræer.
Af rapporten fremgår det, at for hver 100 kroner, man lægger i et bytræ, får man lidt over 500 kroner igen. Faktisk viser undersøgelsen, at omkostningen til et bytræ er tjent ind på syv år - og at fortjenesten bliver over 500% i løbet af 50 år. I denne forbindelse er det selvfølgelig væsentligt at træet overhovedet når en alder af 50 år.
Bytræer har en værdi, fordi de løser forskellige konflikter i byen. Blandt andet suger de regnvand op fra jorden og dette er helt up to date med tidens klimaforandringer og fremtidige skybrud. I rapporten påpeges det ligeledes, at der er belæg for at sige, at bytræer fungerer som vindstoppere. Dette har en direkte indflydelse på beboeres varmeregninger.
Træerne menes også at kunne dæmpe støjen fra biltrafikken, da de i nogle sammenhænge virker som lydmure.
Læs mere om træer i artiklen:
.png)
Træer på Sønder Boulevard i København. Foto: Tore Kinch-Jensen.
Træerne menes også at kunne dæmpe støjen fra biltrafikken, da de i nogle sammenhænge virker som lydmure.
Mulighedsanalyse
Bytræers udfordringer i Danmark
Til forskel fra mange andre store byer har København ikke mange store gamle bytræer.
Ifølge landskabsarkitekt Palle Kristoffersen skal man finde grunden i vores plantehuller og vejbede. Før i tiden kiggede man på de prægtige lindetræer, som stod rundt omkring i København og tænkte, at de ikke behøvede så meget jordvolumen. Man havde glemt, at byen i mellemtiden var vokset langt hurtigere end træerne, og at træerne i mange år havde haft masser af plads til at vokse sig store. Bytræer er en krævende opgave.
Mange af træerne fra dengang eksisterer ikke mere,
Kioskejer på istedgade i København bruger et bytræ som ophæng til hundekrog. Foto: Tore Kinch-Jensen
og i dag finder man sjældent træer, der er ældre end 35 år. Lars Christensen, beplantningudvikler fra Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, fortæller, at de har beregnet, at et gennemsnitligt gadetræ står 34 år på voksestedet. Det samme påpeger Kirsten Høi, landskabsarkitekt ved Vand og Natur,
Ubeskyttet vejtræ i KøbenhavnFoto: Tore Kinch-Jensen.
Herlev Kommune, som vurderer gennemsnitsalderen for vejtræer til ca. 35 år. Hun mener ligeledes, at den korte levetid også skyldes skilte, affaldscontainere og andet inventar, som opsættes langs veje og pladser uden særlig meget hensyn til vejtræerne.
En anden udfordring er vejsalt.
Der er især to problemer forbundet med saltning af vejene. Tildels kan planterne tage skade af salten og til dels kan salten nedsive til grundvandet og gøre det udrikkeligt. I Danmark bruger vi i store dele af vinterhalvåret vejsalt for at undgå isglatte veje. Dette er skadeligt for træerne, da de ikke godt tåler salt. Salt består af natrium og klorid. Klorid er giftigt for de fleste hjemmelevende træer. Klorin er mikronæringsstof, som transporteres rundt i planten/træet og ophobes i kviste og blade, hvor det udtørrer planten/træet.
Natrium er ikke nær så giftig som klorin, men dette stof udvaskes ikke nær så hurtigt som klorin. Stoffet fortrænger andre næringsstoffer og ændrer jordens surhedsgrad. Natrium ændrer ligeledes jordens struktur således, at hulrummene med vand og luft bliver mindre.
De skader, man ser ved vejsalt, ligner tørkeskader og forveksles ofte med dem. Træet bruger meget energi til at optage vand, og dette bevirker, at træets vækst stopper. Skaden kaldes fysiologisk tørke.
Stedsegrønne (ikke løvfældende) træer tager størst skade af salt, da de ikke smider deres blade/nåle.
Problemet med vejsalt for træer ser ud til ofte at forekomme i små plantehuller.
I Stockholm udskiftede man en række mindre plantehuller med større plantegruber, hvor vejvandet blev ledt direkte ned i plantegruben. Problemet med saltskader så dog ud til at forsvinde. Højst sandsynligt fordi koncentrationer er så små i forhold til vandflowet gennem bedet. Dette bliver også underbygget af en undersøgelse fra 1988 (Dragsted, 1988: Undersøgelse af nogle løvtræers reaktion på saltbelastning. Skovbrugsinstituttet, KVL, Fonden for træer og miljø). Den anbefaler, at man skyller vejbedet med vand (35 l/m2) om foråret inden løvspring for at udvaske salten.
Mulighedsanalyse
Rodvolumen
Der eksisterer ikke en enighed i Danmark for, hvor meget plads man skal give træets rødder.
Jeg vil derfor gennemgå forskellige beregningsmetoder og standarder, man beskæftiger sig med, når man beregner rodvolumen.
Efterfølgende vil jeg komme ind på forskellige forhold og betragtninger omkring træers rødder.
Kilde 1: (Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde 2015)
(Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde 2015)
Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde 2015 beskriver rodvolumen således
“Der er mange normer og anvisninger på hvor meget rodvolumen et træ skal have. Tyske standarder forlanger mindst 7 m2 overflade og en dybde på 1,5 til 2 meter, altså en volumen på 11 til 14 m3.”
og
“Hvor planter etableres i befæstelser, bør plantearealet og plantehullets overflade være så stor som muligt. For træer er plantehullets størrelse afhængig af træart, træets ønskede størrelse og levetid. F.eks. kræver et træ med en kronediameter på 5 m en jordmængde på 5 m2 (jf. Forskningscentret for Skov og Landskab, 1996a og 1996b)”
Kilde 2: (Bestemmelse af jordvolumen for bytræer af Thomas Randrup)
Den kilde, som “Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde 2015” refererer til i 2. citat hedder “Bestemmelse af jordvolumen for bytræer” og er fra 1996. Modellen er “oversat” af Thomas Randrup og oprindelig udviklet af Lindsey & Bassuk fra Urban Horticulture Institute på Cornell University i USA
Denne vejledning vil blive gennemgået under “Uddybende forklaring af Kilde #2”
Kilde 3: (Lindsey & Bassuk)
En anden måde at udregne rodvolumen, som man kan betragte som en slags forstudie til ovenstående beregningsmetode, er ligeledes udviklet af Lindsey & Bassuk (1991).
Metoden arbejder med en tommelfingerregel om, at jo større et træ bliver, når det er fuldt udvokset, jo større et plantehul skal det have.
Det er i denne sammenhæng vigtigt, at man gør sig klart hvilken størrelse af træ, man ønsker at have. Udregningsmodellen ser således ud:
Kroneareal (drypzone) x 0,60 = rodvolumen.
Der er derfor også stor forskel på, om du vælger et kirsebærtræ med et kroneareal på 19,6 m2 - eller et platantræ, som fuldt udvokset nemt når et kroneareal på små 300 m2.
Eksempel på beregning af størrelsen på et plantehul:
Beregning af rodvolum til Prunus avium ’Plena’ (Fuglekirsebær)
Areal af drypzone x 0,6 = jordvolumen i m3.
(r x π = Areal)
2,52 π = 19,6m2
19,6 x 0,6 = 11,76 m3
Eksempel på plantehul: på 11,76m3:
Bredde x længde x dybde =
4,85 meter x 4,85 meter x 0,5 meter = 11,76m3
Her er rodvolumen beregnet for en række forskellige træer. Efterfølgende er de tegnet ind i et 3D program, for at se hvor meget deres rodvolumen vil fylde på en tilfældig vej i Danmark. Dybden er sat til 50 cm. Se næste side for illustration.
1. Platanus x acerifolia (Platan).
Højde: 25-30 m.
Drypzone: 19,6 m2.
Min. jordvolumen: 188,4 m3
Eksempel på plantehul: 19,4 m x 19,4 m x 0,5 m.
Højde: 20 m.
Drpzone: 78, 5 m2
Min. jordvolumen: 47,1 m3
Eksempel på plantehul: 12,5 m x 12,5 m x 0,5 m.
3. Acer platanoides ’Farlakes Green’ (Spidsløn).
Højde: 20 m.
Drpzone: 78,5 m2
Min. jordvolumen: 47,1 m3
Eksempel på plantehul: 12,5 m x 12,5 m x 0,5 m.
4. Fraxinus pensylvanica ’Zundert’ (Rødask).
Højde:18 m.
Drypzone: 63,6 m3
Min. jordvolumen: 38,16 m3
Eksempel på plantehul: 8,7 m x 8,7 m x 0,5 m.
5. Prunus avium ’Plena’ (Fuglekirsebær).
Højde: 8 – 12 m.
Drypzone: 19,6 m2
Min. jordvolumen: 11,76 m3
Eksempel på plantehul: 4,85 m x 4,85 m x 0,5 m
6. Crataegus laevigata (Almindelig Hvidtjørn).
Højde: 8 m.
Drypzone: 28,2
Min. jordvolumen: 19,92 m3
Eksempel på plantehul: 3,52 m x 2,52 m x 0,5 m.
Kilde #4 (Superplantekummer)
Superplantekummer er en standard for gode plantehuller til bytræer.
Denne standard er iværksat af Københavns Kommune for at fremme bytræernes trivsel og vækst.
Drypzonen (kroneareal) er det område under træet, hvor regnen ikke rammer jorden.
Standarden er sidenhen blevet brugt i andre kommuner. Blandt andet optræder den i en aktuel plan for udskiftning af vejtræer i Furesø Kommune.
((03/30/2017). Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013.
Superplantekummerne har vist øget vækst hos bytræerne i forhold til konventionelle plantehuller.
Resultaterne i undersøgelsen viser:
Årlig diametertilvækst:
Konventionelle muldhuller (0,90 cm)
Gartnermacadam (0,95 cm)
Rodgrus (0,94 cm)
Superplantekummer (1,11 cm)
Målene i superkummerne bygger på en ide om at give træerne så stort et overfladeareal som muligt. Jo større areal/volumen, des bedre og større træer.
Bühler, O. & Kristoffersen, P. & Larsen, S. U. . (2006) Evaluering af træplantningsmetoder i Københavns Kommune.
Rapporten, som ligger til grund for superplantekummer, koncentrerer sig om generelt at give træerne så gode forhold som mulig og mindre om at vælge den rette træstørrelse til de givne forhold. Eksempelvis kunne man forestille sig, at det vil være givende at undersøge hvilke størrelse træer, der vil passe ind på Bülowsvej.
Kilde#5 (De tyske FLL-normer)
I Tyskland følger man de såkaldte FLL-normer. FLL er en forkortelse for Forschungsgesellschaft Landschaftsentwicklung Landschaftsbau (Forskningssamfund Landskabsudvikling Landskabspleje)
FLL tager udgangspunkt i flere forskellige aspekter.
For det første tager den udgangspunkt i jordstrukturen. Her anbefales det, at man udskifter jorden i plantegruben i 1,5 og 2 meters dybde og benytter et bytræsubstrat. I Danmark bruger vi allerede substrater i form af vækstmuld, vi har bare ikke nogen ensretning.
I Tyskland skelner man mellem to bytræsubstrater - enten type 1 eller type 2.
I de to forskellige bytræsubstrater sondrer man mellem kornstørrelsesfordeling.
Type 1: For åbne plantegruber, hvor jorden højst skal bære almindelig personfærdsel.
Type 2: Bæreevnen skal kunne det samme som gartnermacadam. Dvs. den skal bære belægninger, der befærdes af biler. Da kornstørrelsesfordeling i type 2 er større (17-61% grus i størrelsen 2 til 30 mm) fungere den som et skelet. Forskellen er at gartnermacadam kun overlader 25 % hulrum til jord, hvorimod at FLL type 2 overlader 39-83% hulrum til jord.
Derved kan man dimensione plantegruben mindre og stadig have den samme mængde jord til rådighed til bytræet. Substraten indeholder kemiske forbindelser, som frigiver ilt og som holder på vand og næringsstoffer. Dette gør, at man kan lave plantegruberne dybere end de normale 60 cm, som vi ofte ser brugt i Danmark. Vores vækstmuld giver nemlig anledning til anaerobe processer, hvis vi graver den dybere end 60 cm. Anaerobe processer er en nedbrydningsproces, som sker i iltfattige miljøer - den samme proces som sker i en gylletank. Det undgår man i Tyskland ved at bruge bytræssubstrater som frigiver ilt og næring i de dybere lag. Samtidig er FLL et kompromis, der tager hensyn til både bæreevne og rodvækst.
Kilde#1 er meget ukonkret og henviser sådan set til Kilde#2
Kilde#2 er mere en udregning af, hvor meget vand et træ kan drikke. Den er god at bruge, hvis man skal finde ud af, hvor meget en trægrube på f.eks. 6 platantræer drikker.
Kilde#3 og Kilde#5 lægger sig volumenmæssigt tæt op af hinanden.
Hvor Kilde#3 er ret simpel at udregne, er Kilde#5 meget kompliceret og det anbefales, at man bruger Bahler & Kopinga tegning som udgangspunkt.
Dagmarsvej i Ringsted er brugt som udgangspunkt i grafikken. Vej og cykelsti er 6,5 m bred. Figuren viser hvor stort et rodvolumen de forskellige træer bør have ifølge kilde 3. Rodvenlige befæstelser fylder mere, da der skal være plads til skelettet.
2. Carpinus betulus (Avnbøg)
3. Acer platanoides (Spidsløn).
5. Prunus avium ’Plena’ (Fuglekirsebær).
4. Fraxinus pensylvanica ’Zundert’ (Rødask).
6. Crataegus laevigata (Almindelig Hvidtjørn)
1. Platanus x acerifolia (Platan).
Mulighedsanalyse
Rødder
Træers rodsystem vil i langt de fleste tilfælde forsøge at vokse så tæt på overfladen som muligt, hvor der er ilt og næring. Langt størstedelen af træets aktive rødder ligger i de øverste 5-10 cm af jorden. Denne betragtning vil give anledning til at give plantehullet så stor en overflade som muligt. Det betyder dog ikke, at træets rødder ikke vokser i dybden. Da man fjernede lindetræerne ved Kongens Nytorv i forbindelse med metrobyggeriet, fandt man grovrødder nede i de dybe lag af gartnermacadammen, der går 60 cm ned under belægningen. Her fandt man også, at rodnettet fordeler sig lige meget ud til alle sider.
I naturen vil træerne også ofte have dybe vandhentende rødder, som tjener til forankring.
Træets rødder er i vækst i en langt større del af året end resten af træet. Rodvæksten starter normalt, når jordtemperaturen kommer op på 5-8 C° og stopper igen om efteråret, når temperaturen rammer 0-5 C°.
Nogle træer har i milde vintre rodvækst hele året. Rodvæksten stopper dog i tørre perioder. Det ses både sommer og vinter.
Flere tons tungt træ med rodklump plantes ved opførelse af det nye Herlev Hospital. Dec 2020. Tore Kinch-Jensen.
Hydrologi i vejbede med bytræer
Interception
Et træ har en forsinkelsesfaktor på regn kaldet interception. Det vil sige, at meget af regnen bliver hængende i vegetationen og fordamper direkte tilbage til atmosfæren.
Med andre ord så rammer den første regn slet ikke jorden men bliver hængende i løvet.
Denne beregning bør tages i betragtning men kan være svær at kalkulere med, når man skal beregne en vandhåndtering. Et træs krone vokser sig større og større og kan derfor tage mere og mere regn hvert år. Derfor er faktoren for hvor meget regn, der bliver tilbageholdt af kronen, meget variabel i et bymiljø.
I nåleskov når regnvandet først når skovbunden når det regner 2,8 - 5 mm, i løvskov skal det regne 0,5 - 1,2 mm før jorden bliver ramt af nedbør.
Interception i forskellige miljøer:
Nåleskov: 25-58 %
Løvskov: 15-28 %
Hede: 6-14 %
Korn: 4-8 %
(2003). Skov- og Naturstyrelsen. Skovrejsning og grundvand. Fundet [05/13/2017].
Transpiration
Transpiration er betegnelsen for vandtabet til atmosfæren fra træernes blade. Træerne mister vand til atmosfæren gennem bladenes spalteåbninger (stomata), og der kan ligeledes mistes vand ved fordampning fra træets stamme.
Tabet af vand sker via fordampning i hulrum i bladene. Træet kan regulere tabet af vand ved at åbne og lukke spalteåbningerne. Dette sker ofte ved vandmangel.
Transpiration udgøre gerne 25% til 35% af den samlede fordampning.
Evaporation
Fordampning fra flader såsom fortov, vej og jordoverflader. Denne procent kan variere meget alt efter, hvilket materiale fladen udgøres af. Der er kun tale om det regnvand, som rammer jorden inden for drypzonen og altså har været igennem kronen på træet.
Evapotranspiration (total fordampning) er den samlede fordampning fra træet og drypzonen.
Evapotranspiration (total fordampning) er den samlede fordampning.
Illustration: Tore Kinch-Jensen.
%20er%20den%20samlede%20fordampning_.jpg)
Mulighedsanalyse
Uddybende forklaring af kilde 2
(hvor meget vand drikker et træ)
Som omtalt tidligere i casen under afsnittet Rødder og rodvolumen vil der kommes med en uddybende forklaring på “Bestemmelse af jordvolumen for bytræer”. Grunden til, at det er valgt at placere den under afsnittet "Regnvandshåndtering og hydrologi i vejbede med bytræer" er, at beregningsmetoden går på hvor meget vand træet og plantehullet optager. Det giver derfor mening at gennemgå den her. Det fremstilles dog stadig i den grafiske sammenligning af rodvolumeer, så man kan danne sig et overblik over de forskellige måde at udregne plantehullets størrelse på.
Beregningsmetoden/ligningen omfatter så mange forskellige faktorer, at den kan være svær at bruge, da man ikke altid er i besiddelse af de forskellige parametre, der spiller ind.
Udregningsmetoden skal derfor kun ses som et fingerpeg om, hvor meget vand træerne på Bülowsvej kan optage. Forfatteren Thomas Randrup skriver i en tidligere rapport, at beregningsmetoden skal ses som en minimumsstørrelse for plantehullet.
(Barfoed Randrup, Thomas. (1996) Bytræers rodvækst og vandforbrug: Skov og Landskab, 1996. Fundet d. 05/17/2017)
Ligningen hedder:
KP x BAI x ER x TK = vandforbrug målt i liter/dag
KP: Står for kroneprojektion er arealet af drypzonen, som det ses på billedet. Arealet af drypzonen kan beregnes som arealet af en cirkel.
BAI (Blad Areal Indeks): Forholdet mellem bladareal og arealet af kroneprojektionen.
Det vil sige :
Bladareal:KP = BAI. I Danmark sætter man ofte BAI til 4.
ER = (Evaporations rate) er den gennemsnitlige daglige fordampningsrate i en bestemt måned.
I rapporten “Bestemmelse af jordvolumen for bytræer” bliver der benyttet følgende værdi:
101 mm. per måned. Dvs. 3,37 mm pr. dag eller
0,00337 m3/m2 vand fordampet pr. dag i juni.
ER = 0,00337 m
(Raten bliver bestemt af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)
TK Transpiration:
Processen, hvor vand, som trærødder opsuger fra jorden, fordamper fra stammen eller fra spalteåbninger på bladene.
Vi kan nu regne ud, hvor meget vand det pågældende træ kan drikke.
KP x BAI x ER x TK= liter vand om dagen
Lad os tage udgangspunkt i de før skitserede træer i afsnittet Rødder og jordvolumen, #Kilde3. I dette tilfælde bruger jeg træ 4, rødask
“4. Fraxinus pensylvanica ’Zundert’ (Rødask).
Højde:18 m.
Drypzone: 63,6m2
Min. jordvolumen: 38,16m3
Eksempel på plantehul: 8,7 m x 8,7 m x 0,5 m.”
Fra ovenstående kender vi KP (det jeg konsekvent kalder drypzonen)
KP x BAI x ER x TK= liter vand om dagen
63,6m2 x 4 x 0,00337 x 0,25 = 0,214 = 214 liter om dagen.
Vi ved nu, at en rødask drikker 214 liter vand om dagen i juni måned.
For at beregne mængden af jordvolumen antages det i beregningsmodellen, at træet vandes hver 10. dag. På den måde beregnes mængden af jord ud fra hvor meget vand jorden kan optage. De 214 (liter) vand ganges derfor med 10 (dage)
214 liter x 10 dage = 2140 liter
I beregningmodellen bruges en grov sandblandet lerjord, der har en plantetilgængelig vandmængde på 16,0%
Beregnet jordvolumen bliver derfor
2,140 liter : 0,16 = 13,4 m3
Det er en væsentlig betragtning, at denne beregningsmetode bygger på, at der ikke bliver tilført overfladevand, men at der alene tilføres vand manuelt på en bestemt dag (i eksemplet hver 10. dag).
Alt andet lige vil dette også betyde, at man kan vælge at sige, at der bliver tilført 214 liter vand om dagen.
Så vil jordvolumen bliver
0,214 m3 : 0,16 = 1,34 m3
Under alle omstændigheder er dette brugbart, når man skal tænke vandhåndtering i vejbede.
Fra en håndbog udarbejdet i Sverige fremgår det at et lindetræ kunne drikke 670 liter vand om dagen i juli måned. (Embrén, B. E. (2009). PLANTING BEDS IN THE CITY OF STOCKHOLM A HANDBOOK. PLANTING BEDS IN THE CITY OF STOCKHOLM A HANDBOOK.
Undersøgelsen fortæller ikke noget om størrelsen af lindetræet. Men lad os antage, at vi sætter 21 træer på Bülowsvej (hvad der ikke er urealistisk), så vil det svare til 14070 liter vand om dagen i juli måned.
Mulighedsanalyse
Vækstmedie
Porøsitet, hulrumsprocent og jordens hydrauliske ledningsevn
For at vide hvor meget vand et bed kan optage, skal man vide hvor meget væske det pågældende vækstmedie kan optage. Her skal man kigge på porøsiteten.
Porøsitet beskriver, hvor mange hulrum, der er i jorden. Permeabilitet beskriver jordens evne til at transportere væske, specielt vand. Ser man på jorden,, består den af sand, ler, organisk materiale, vand og luft.
De steder, hvor vand og luft befinder sig, hedder porer. Man deler porer ind i størrelsesforhold.
Grove porer: større end 30 µm
Mellem porer: 0,2 µm - 30 µm
Fine porer: mindre en 0,2 µm
(1 µm = 1 milliontedel meter, det vil sige at 1 µm er 1000 gange mindre end en millimeter).
Porøsiteten beskriver den procentdel af jorden som ikke er fast materiale.
Porøsitet = Volumen af luft.
Jordens hydrauliske ledningsevne,
, som benævnes som K-værdien, fortæller om jords evne til nedsivning.
Filterjord bør have en hydrauliske ledningsevne mellem 10-4 m/s og 10-5 m/s. (Ingvertsen, 2015)
Når K-værdien er større end 10-4 m/s, er jorden mere permeabel, det vil sige, at jorden leder vandet hurtigere end når K-værdien er mindre end 10-5 m/s.
Hvis vi tager udgangspunkt i vejbedet på Bülowsvejs vestlige side, som samlet set er på 704,2477 m², ser beregningen således ud:
K = 10-5 m/s → Afledning = 704,2477 x 0,00001 x 60 x 60 x 24 =608,4 m3/døgn
Da Frederiksberg ligger på moræneler kan nedsivningen godt være dårligere end beregningen ovenfor.
Groft sand: K-værdi 1 x 10-3
Fint sand: K-værdi 1 x 10-4
Fint jord: K-værdi 1 x 10-5
Sandet ler: K-værdi 1 x 10-6
Siltet ler: K-værdi 1 x 10-7
Når man vælger jorden til vejbedet, skal man tage højde for jordens sammensætning. Hvis man benytter den jord, der allerede er på stedet, bør man tilføre grus/sand, organisk materiale og ler alt efter hvad man ønsker, at jorden skal kunne.
Hvis man ønsker nedsivning på Bülowsvej, vil det være oplagt at se på, hvad en filterjord skal indeholde.
Ud fra dette kan man beslutte, hvorvidt man kan bruge den allerede eksisterende jord som filtermuld.
“Den eksisterende jord er normalt fin nok til at infiltrere vandet og passer til råjordens infiltration. Får man en muld med en anden tekstur og større infiltration end råjorden, vil vandet bare samle sig i mulden uden at løbe væk. Det er uheldigt, da større porer gør det nemmere at fortrænge jordens luft til skade for planterne.”
(Kim Tang. (2016) Byskovens tørstige kronedække: Grønt Miljø, 2016. Fundet d. 05/18/2017 på http://www.grontmiljo.dk/numre/2016/gm1016.pdf).
Filterjord
En filterjord skal være beplantet. Dette er vigtigt, da en del af rensningsprocessen foregår i rodzonen. Det er her filtrering, binding og nedbrydning af organisk forurening udspiller sig.
Filterjordlaget bør være 30-50 cm dybt og skal placeres som det øverste lag.
En filterjord bør som udgangspunkt være ren og opfylde kravene til en klasse 0 i Sjællandsvejledningen.
Hvis jorden på Bülowsvej ikke gør dette, bør man på grund af bedets størrelse måske afvige fra Sjællandsvejledningen eller beslutte, om man vil lægge en bentonitmembran i bunden af bedet, så man undgår nedsivning.
Vejbede uden nedsivning
På billedet til højre ses hvordan en bentonitmembran er installeret under belægning på Madvigs Alle på Frederiksberg.
Her vil det alene være vandets flowhastighed igennem udløbsrøret, der afgør hvor hurtigt bedet vil blive tømt for vand.
Hvor meget vand et bed kan tilbageholde, afhænger af opbygningen af vejbedet og hulrumsprocenten i det materiale, man anvender. Hvis vejbedet er åbent, er det alene vækstmediet der tager pladsen fra vandet. Et vækstmedie som f.eks filtermuld kan optage mellem 25-30% vand. Hvis vi tager udgangspunkt i mit designforslag på Bülowsvej, som er 1408 m³, vil det svare til, at det vejbed vil kunne rumme (1408 m³ : 100 x 25) = 422,4 m³ vand. Dette er væsentligt mere end de 128 m3 vand som vandforsyningen ønsker, der skal håndteres på vejen - og her skal det tages i betragtning, at bedet i den anden side ikke er medregnet. Man skal overveje, om det vil være en ide at håndtere mere vand på Bülowsvej, da pladsen er til stede.
På billedet til højre ses hvordan en bentonitmembran er installeret under belægning på Madvigs Alle på Frederiksberg.
Her vil det alene være vandets flowhastighed igennem udløbsrøret, der afgør hvor hurtigt bedet vil blive tømt for vand. Foto: Tore Kinch-Jensen.
Hvis jorden på Bülowsvej har en nedsivningensevne på 10-5 kan et bed på 704 m2 nedsive 608 m3 vand i døgnet.
Bedet eller bedene på den anden side (den østlige side) er på tilsendte tegninger fra Frederiksberg Kommune tegnet i en størrelse, der svarer til superplantekummer. Man kan overveje at lave rodvenlig befæstelse, plante mindre træer og give mere plads til parkering.
Hvis vejbedets overfladeareal er lukket med vej eller fortov, vil der være brug for et vækstmedie, som kan understøtte belægningen. Jord har ikke nogen særlig bæreevne, hvis man ønsker at anlægge sti, fortov eller vej. Derfor vil vækstjorden være styrket af gartnermacadam/skærver eller andre produkter på markedet, såsom planteceller som kan understøtte den ovenstående belægning. Denne opbygning af jordlaget kaldes skeletjord. Problemet med denne opbygning er, at den efterlader mindre plads til jord og vand.
Hvis vi dimensionerer plantehullet ud fra #Kilde3, bør plantehullet være betydeligt større end de første beregninger, da “skelettet” tager en del af pladsen fra jorden.
Mulighedsanalyse
Her ses størrelsesforskellen i en 3D fremstilling på henholdsvis åbent jordbed, rodvenlig befæstelse af planteceller og af gartnermacadam/skærver, hvis vi antager at træet skal have adgang til samme mængde jord. Opbygning med planteceller skal være 6% større end et åbent plantehul og ved brug af gartnermacadam/skærver bør opbygningen være 75% større.
Illustration: Tore Kinch-Jensen
Størrelsesforskel på rodvenlig befæstelse af gartnermacadam/skærver og planteceller.
Illustration: Tore Kinch-Jensen
Mulighedsanalyse
Casebeskrivelse for Bülowsvej
De gamle hestekastanjer på Bülowsvej menes ikke at kunne overleve det kommende vejarbejde på vejen. Dette samt deres fremtrædende alder gør, at man vælger at fjerne dem. De fleste hestekastanjer bliver ikke ældre end 125 år.
Bülowsvej skal som en del af
Frederiksberg Kommunes klimaplan
renoveres, så det bliver en klimasikret vej. Vejen skal som minimum kunne håndtere 128 m3. Frederiksberg Kommune vil bruge CMA tømiddel, som er et alternativ til vejsalt. Derfor bliver tørkeskader fra vejsalt ikke relevant for Bülowsvej. Det vides ikke endnu, hvorvidt vandet må nedsive eller blot skal tilbageholdes. Der ønskes som minimum 53 parkeringspladser.
Beplantning og design
Det primære træ på Bülovsvej vil være nåletræet vandgran.
Der er valgt netop vandgran, da det er et af de få løvfældende nåletræer. Dette er en fordel,
fordi træet mister løvet om vinteren, så vejsalt derfor ikke kan ophobe sig deri.
Beplantningsplanen vil tage udgangspunkt i de økologiske forhold i naturen, som træet indgår i. Derfor er den øvrige beplantningsplan en plantemæssig efterligning af skoven og underskoven til vandgran. Denne type af skov, hedder kryptomeriaskov.
I vejbedet skal der være fysisk kontakt mellem beplantningens rødder som beskrevet i kapitlet “Træets naturlige hjem”. Der skal skabes grundlag for svampekultur ved at tilsætte endo-mycorrhiza, som er en svamp, som lever i naturlig symbiose med vandgran.
Vækstmediet skal, så vidt det er muligt,
efterligne jordbunden. Her skal tages højde for den rette pH-værdi. Dette skal stemmes af med filterjordens pH-værdi.
Nuværende tilstand:
Mange af de hestekastanjer, som står på Bülowsvej, har aldrig fået lov til at vise deres potentiale. Flere af dem er “underudviklede” og i dårlig vital tilstand. En af dem er sågar blevet ramt af bakteriekræft, og den kan kun skyde fra sovende øjne i barken. Det ser lidt uhyggeligt ud. Deres rodvolumen er øjensynligt for lille. Dette er synd og skam, når man tænker på den store mulighed for at lave forholdsvis store plantegruber på stedet.
Vælg ikke planter efter vane og ren æstetik, men efter planternes natur.
Designforslag for Bülowsvej
